Pop-up

Hver måned arrangerer vi et pop-up-event på en udvalgt location i København og omegn. Her samles folk ved langborde og får en række serveringer lavet på sæsonens lokale råvarer skyllet ned med naturlig vin.

Rødders pop-up-restauranter er en unik oplevelse. Hvert arrangement er helt sit eget og hylder måltidet som socialt samlingssted.

Vores inspiration kommer fra en spontan frokost i en fransk vinmark for et par år siden, hvor vi sad ved langbord sammen med vinkendere, bønder og andet godtfolk. Der blev serveret en masse rustikke retter, vinen flød i stride strømme, og stemningen var afslappet.

Konceptet er det samme, når vi popper up på forskellige locations i København og omegn. Det sociale element ved måltidet er vigtigt. Derfor vil en del af serveringerne være deleretter, som er med til at skabe en mere uformel restaurantoplevelse.

Location sætter rammerne for gæsterne og maden. Er vi ved vandkanten, er der fisk på menuen. Er location i et gammelt slagtehus, serverer vi kød. De skiftende locations gør hvert event unikt.

Prisen er altid 350 kr. for mad + 1 glas bobler. Vinbarens priser starter fra 50 kr. pr. glas og 300 kr. pr. flaske.

Vi er altid på udkig efter nye sjove steder at poppe up. Det kunne være en garage, en lejlighed, en container og svigermors kolonihave.

Har du ideer til locations eller spørgsmål til konceptet, er du velkommen til at kontakte os. Se de planlagte pop-up-events i vores kalender.

3e517f2d-1dbc-4a8d-8881-65c523b6e6b5

1888642_960955320622339_6640848670178164931_n

Rødders kalender

14. oktober 2016
Pop-up i Kreuzkölln (Berlin)
 
20. oktober 2016
Rødder & Venner: Kandy Spices + vådt & tørt
 
17. marts 2017
Pop-up i Berlin – info følger
 
7. april 2017
Pop-up i Kødbyen – info følger