Vin

Skål! En vigtig del af enhver festlig & hyggelig komsammen. Derfor sørger vi altid for at have en åben vinbar til vores langbordsmiddage, men vi har også en butik, Rødder & Vin, på Nørrebro, København, hvor du kan købe vin med hjem, til broen, græsplænen eller til hele festen.

Rødder & Vin er en butik, som sørger for vin til hverdagsmiddagen og til den store fest, og du er altid velkommen for at høre om vores udvalg og muligheder.

Hos Rødder & Vin har vi vin med holdning.

For os er det vigtigt, at vin er produceret i harmoni med naturen og uden tilsætning af kemikalier, enzymer og overflødige sulfitter. Hos Rødder & Vin er der altid naturlig vin i glasset, når der skåles.

Vores vinkort består af både egen import og udvalgte dråber fra ligesindede importørers kældere.

Solfinn er Rødders vinmand og selvlærte sommelier, og han har sin daglige gang i butikken på Ravnsborggade. Solfinn er altid klar på at hjælpe dig med at vælge vin, hvad enten det er til hverdagsmiddagen eller den helt store fest. Vi arrangerer også vinsmagninger, både i butikken, hjemme hos dig selv eller i dit firma.

Giv Solfinn et kald på 27 20 27 84, eller besøg ham i butikken og få ekspertise og en røverhistorie eller to.

Har du lyst til at smage nogle naturlige vine? Så prøv med en Smagskasse fra Rødder og Vin, der består af 6 vine, der tilsammen repræsenterer hylderne i butikken.

Køb Smagskassen

10838014_10152875133884520_1342621177050615554_o

vin