Bryllupsmenu
Vi har mange års erfaring med at skabe rammer for bryllupper med udgangspunkt i smagfulde og kærlige menuer og omgivelser, og vi finder altid den bedste løsning sammen med jer.
Menuen er sammensat af de bedste lokale og økologiske råvarer i sæson og bliver som udgangspunkt serveret som en kombi af ego- og deleretter. Vi kan hjælpe med alt lige fra personale til location og drikkevarer, eller I kan lade os stå for maden og klare resten selv. Vi tilbyder også samlede løsninger i vores eget event space i Pladefabrikken i NV.
Vores bryllupsmenu skal ses som et eksempel og vil variere afhængig af sæson, tilgængelighed af råvarer og selvfølgelig jeres ønsker. Vi tager altid udgangspunkt i det grønne køkken med mulighed for at supplere med kød og fisk. Vi laver også meget gerne veganske menuer.
Alle råvarer er økologiske og primært fra små, lokale producenter og regenerative jordbrug på Sjælland. Vi arbejder med hele, gårdslagtede, danske økodyr og fisk fra skånsomt fiskeri.
Menu
Snacks
Foccacia bagt med sæsonens grønt og topping.
Sprød croquette med ingridærter urteemulsion og grønt
Forretter
Carpaccio af markens grønt, fermenteret saft, citrus, urteolie, vilde urter og stikkelsbær (Tilkøb af ceviche af hvidfisk fra danske farvande+ 40 kr.)
Blancherede og frisk grønt, friskost lavet af biodynamisk gårdmælk, urter fra haven og pulver på shitake svampe.
Hjemmebagt 48 timers surdejsbrød med creme på solsikke og ingridærter
Hovedretter
Stegt svamp fra Funga Farm, glaseret knold, grillede løg, sauce og bladgrønt
(tilkøb af confiteret kylling eller svinebryst med sauce på fond, vin og urter+ 60 kr)
Dampede kartofler, brunet smør, creme på fermenterede rødder og blomster
Salater fra små gårde, urter, vinaigrette på hybenrose og sprød boghvede
Dessert
Tærte med sæsonens frugt eller bær, karamel, syltede bær, luftig creme, knas og blomster
Priser
Pris per person (3 retter mad) : 450 kr.
Kok under arrangement: 2.500 per kok
Transport: fra 500
Tilkøb:
Snacks: 75 kr. per person
3 slags petit fours: 95 kr
Vi kan også hjælpe med drikkevarer, leje af service mv. I er altid velkomne til at kontakte os for at høre om muligheder og full service løsninger.