Langbordsmiddag under Himmelstorm
Få de dejlige råvarer fra Halsnæs på tallerkenen og naturens vin i glasset, når vi sammen med Torup Spisehus dækker langbordet op under årets største Himmelstorm.
Vi skal spise det, som marken giver os på dagen, og hvad Halsnæs' fantastiske spisekammer ellers byder på. Vi garanterer masser af økogrønt og et måltid med masser af smag og kraft.
Vi laver 4 serveringer bestående af primært grønt fra Nanna og Christopher (Andelsgårde) suppleret med dejligt lokal kød fra Engmosegaard samt fantastiske mejeriprodukter fra Tothaven.
Den endelige menu kommer senere.
Der kan tilkøbes naturvin, øl og andet godt til middagen.
OM Himmelstorm Festivalen
Himmelstorm er en lille bæredygtig festival i økobyen Dyssekilde, som har eksisteret siden 2011 – men har holdt ufrivillig corona-pause de sidste 2 år. Her er musik, gøgl, workshop, nycirkus, kunst for alle – i alle aldre. https://himmelstorm.dk/
OM Rødder og Torup Spisehus
Esben fra Rødder og Johs og Sarah fra Torup Spisehus deler kærligheden til det gode måltid skabt på de bedste lokale, økoråvarer i sæson serveret i hyggelige rammer - helt uden dikkedarer. Torup Spisehus er et dejligt spisested lokaliseret i Dyssekilde, hvor der serveres måltider baseret råvarer fra de helt nære gårde. Rødder har gennem flere år lavet langbordsmiddage i Halsnæs og bruger til hverdag områdets fantastiske råvarer i deres Kantine i København.